Fra Sonny Andersen
|
Fra Sonny Andersen |
| Kirken består af kor og skib fra 1100ernes anden halvdel. Hertil er i senmiddelalderen føjet våbenhus og tårn. Sakristiet på korets nordside stammer i sin oprindelige skikkelse fra 1500erne. 1921 fordobledes skibets areal ved opførelsen af en nordre »korsarm«.
Ændringer og tilføjelser. Senest o. 1400 (jfr. kalkmalerier) har koret fået hvælv. Skibets to hvælvfag er næppe samtidige med korets. Den spidsbuede korbue er i lighed med korhvælvet ikke yngre end o. 1400 (jfr. kalkmalerier). Våbenhuset er antagelig den ældste af tilbygningerne, muligvis opført i tiden o. 1350-1450 efter hvælvslagningen i skibet Tårnet er antagelig fra 1400erne og opført af munkesten i munkeskifte, som veksler med bælter af marksten. Adgangen til de øvre stokværk skete oprindelig ad en fritrappe til den bevarede overdør i nord. Nordsidens trappehus er antagelig opført endnu i 1500erne. Den store »korsarm« på skibets nordside er opført 1921 efter tegning af arkitekt Søren Lembke. Tilbygningen er holdt i en gotiserende stil med spidsbuede vinduer og arkader, støttepiller, ribbehvælv og gavlblændinger. Ved sammenbygningen med sakristiet og tårnets trappehus etableredes små anneksrum. |
|
 | Syndefaldet er vist på korbuens nordside. De spinkle, nøgne skikkelser af Adam og Eva, som med bladduske skjuler deres skam, står på hver sin side af træet, om hvis stamme slangen snor sig. Dens hoved, som er vendt mod Eva, holder et æble mellem tænderne, mens Eva lokker Adam med et andet i den løftede venstre hånd. På buens sydside ses et træ, der skyder ud fra munden af en drage. I toppunktet af den spidse bue er malet kæmpende udyr.
Majestasbilledet i korhvælvets østkappe viser Kristus tronende på regnbuen, mens han fremviser sine vunder. Fra hans mund udgår nådens lilje (nord) og straffens sværd (syd). Billedet indrammes af mandorla, hvorom de fire – meget store – evangelisttegn ses svævende. |
| Vestkappen viser en usædvanlig bebudelsesscene, som ikke er tolket med sikkerhed. I billedets midte står Maria med oprakte hænder og udslagent hår, vendt mod bebudelsesenglen. Mellem dem ses et bånd, hvis indskrift er gået tabt, og over Maria åbenbares Gud Fader, som indblæser hende Helligånden, symboliseret ved en due. Bag Maria står en skægget mandsperson, der i sin højre hånd fremholder en vandkrukkelignende genstand. På marken er vist legende bukke, okser og en hund. Manden har været identificeret som Josef, hvis ganske uhistoriske tilstedeværelse i denne sammenhæng i givet fald skulle bygge på legendarisk stof. En anden mulighed er, at maleren har villet fremstille en sammentrængt kombination af bebudelsen for Maria og for hyrderne på marken, således som han kendte den fra billeder i Højby; men i så fald er forlægget til dels misforstået. I søndre svikkel en drage. |  |
| Sydkappens billede af Hellig trekongers tilbedelse er for sin tid ikonografisk bemærkelsesværdigt ved at vise den kronede Maria sengeliggende, mens hun fremholder det påklædte! Jesusbarn for de tre konger. Af disse er den sidste vist i en fornem modedragt med nedhængende, tungede ærmer. Bag sengen står Josef, og over billedet ses stjernen og krybben med æsel og okse som symboler for Betlehem; i østre svikkel en drage.
I nord er Korsfæstelsen. Den lidende Frelser hænger på korstræet med hovedet hældende mod sin højre skulder. Her i billedets vestre halvdel ses Maria dånende, mens hun støttes af Johannes og en kvinde; bag Johannes en anden kvinde med hænderne løftet i sørgende gestus. Ved Kristi venstre side, i billedets østre halvdel, ses nærmest korset en diminutiv Longinus med oprakt lanse. Herudover en gruppe på tre personer (den mellemste kun angivet med hoved), af hvilke den forreste er en fornemt udstyret soldat, muligvis den romerske høvedsmand. Over korsenderne svæver en engel (vest) og en djævel (øst). Sædvanlig er disse knyttet til fremstillingerne af den gode og den onde røver. |
|
1977 maj; Jyderup Kirke "Der var engang - og nu" Jyderup kirkes historie fra hine dage, da kirken hørt under Aggersvold - og op til nutiden, samlet ved lokalhistoriker Vilhelm Rørbech, Jyderup Det er interessant læsning, at fordybe sig i Jyderup kirkes historie, som den er samlet af lokalhistorikeren, lærer Vilh Rørbech, Jyderup. Rørbech har gransket i gamle optegnelser, gamle kort og bøger, og har også fundet kendsgerninger frem, som ikke før har været omtalt, som for eks. at Kirkebakken engang lå til venstre for landevejen fra Jyderup til Tornved by. Rørbech skriver; Tornved Kirkebakke, Jyderup kirke og præstegård, ser ud til - historisk set - at Tornved må nævnes først. På et gammelt kort over Tornved kan ses, at kirkebakken ligger til venstre for landevejen, som fører fra Jyderup til Tornved. Da Tornved by er ældre end Jyderup, kan man gætte på, at der har ligget en hedensk helligdom, og derfor navnet Kirkebakken. Jyderup kirke var oprindeligt en romansk stenkirke, som kun bestod af kor og skib. Igennem de små, højtsiddende og rundbuede vinduer kom der kun et sparsomt lys ind i kirken, som dengang havde bjælkeloft. Kirken må være bygget i slutningen af vikingetiden. Fra disse små stenkirker førtes der en hård kamp imod vikingernes rå levevis, hvor vold, mord, rov og ran af gods og kvinder var dyder, som man så op til og beundrede. Ansgar og hans medhjælpere begyndte at fortælle om kristendommens milde lære, og munkene var levende eksempler på denne livsholdning. Selv fattige og barfodede begyndte gik de at gå ud til de syge, de fattige og de undertrykte og søgte at hjælpe dem. Det var en begyndende socialomsorg, ville nutiden kalde det. Kristendommen kom med en helt ny livsform og tankemåde, men der skulle gå adskillige slægts led, ja århundreder, inden denne nye og for mange mærkelige kultur, blev folkets eje. Men kristendommen skulle selvfølgelig vise sig at være mere end disse synlige ting. I middelalderen fik Jyderup kirke hvælvinger, og større spidsbuede vinduer blev indsat. Senere blev der tilbygget sakristi, våbenhus og tårn og disse bygninger blev opført i munkesten. Omvæltningen Reformationen betød en stor omvæltning i kirken. romerkirkens fejl var blevet påvist. Den kirkelige kamp rasede. Munkene blev jaget ud af klostrene og forfulgt. Folket første bibelske billedbog; Kalkmalerierne, blev overkalket, og nu skulle den rene lutherske lære prædikes på dansk. I begyndelsen af den nyere tid var det lensmanden eller herremanden, der ejede og administrerede kirkerne, og det var også dem, der havde kaldsretten til kirkens embeder. Der kunne godt gå spekulation i salg og køb af kirker, for kirkernes tiende var betydelige beløb, og hvis man så samtidig ikke gjorde noget ved kirkernes vedligeholdelse, så var der penge at tjene. Man ved, at i 1796 solgtes Arnakkegården, som ligger vest for Svinninge, og Jyderup kirke for 12300 rigsdaler, og i 1865 køber lerchenborg Aggervoldskoven og Hjembæk og Jyderup kirke med medfølgende kirketiende på 35 td. byg. Det viser sig, at det ikke var en god spekulation, og kirkerne blev solgt igen. Da præsterne i 200 år efter Reformationen havde prædiket den rene, men kolde lære, forstod man, at kristendommen også skulle vise sig i fromhed, og større skarer af kirkefolket blev grebet af pietismen, som talte mere til følelsen end til forstanden, men det erfaredes også, at tvang og straf ikke skabte gode mennesker. I pietismens dage indførtes konfirmationen. Hver forår og efterår mødte de unge piger og dreng op i kirken for i deres stille sind at sige ja til , at de ønskede at blive en kristen. Men så når man frem til den tid, hvor kirkerne bliver selvejende, og menighedsrådet og provstesynet får ansvaret for kirkernes vedligeholdelse. Biskop Mynster var meget flittig til at føre tilsyn med kirkerne. I 1840 gæstede han Jyderup kirke, som da ejes af Aggersvold. Han udtaler; Kirken er mørk og trist og ikke velholdt. Kirkeladen ved Dønnerup Så sent som i 1832 lå der endnu en kirkelade ved Dønnerup. I det nittende århundrede oplevede man stærke rørelser på det kirkelige område, og de bredte sig over hale landet. Vilhelm Beck i Ørslev blev leder af den indremissionske bevægelse. Også her i Vestsjælland blev der bygget mange missionshuse, og her samledes man til bøn, samtale og vidnesbyrd. Den grundtvigske bevægelses fører blev jo Grundtvig, og en række grundtvigske præster forkyndte den noget lysere kristendom ud over landet. Mange højskoleforstandere prægede de tusinder af elever, som i disse år samledes i højskolernes foredragssale, i grundtvigsk retning. I de to udmærkede bøger; Kaj Munks "ordet" og Hans Kirks "Fiskerne" høre vi om, at de to retninger døjer med at leve i hinandens nærhed, men det er mildnet i de senere år. I 1921 blev Jyderup kirke udvidet med en anselig bygning, og det var meget påkrævet, da indbyggertallet var stærkt voksende. De nye retninger, barthianismen og tidehvervsfolkene er næsten ikke blevet opdaget af den danske menighed. Der er stadig mange opgaver for den kristne menighed. Besøg hos de gamle og syge må ikke forsømmes. Kom i min sidste nattevagt i en af mine kæres dragt og sæt dig ved min side, og tal med mig, som med en ven, om hvor vi snart skal ses igen og glemme al vor kvide.... 3 1977 maj; Jyderup Kirke II Sidste del af lokalhistoriker Vilh. Rørbech's skildring af Jyderup kirke's og præstegård's historie Til Jyderup præstegård hørte i gamle dage næsten 100 td. land, matr. 1 a, dertil kom enkesædet på 6 td. land, matr. 2 a, og så Præsteskoven på 14 td. land, matr. 1 b, som blev solgt i 1866 til lensgreve Christian af Lerchenborg for 3000 Rd. Mensalgods var navnet på de huse eller gårde, som havde fæste til herregårde eller præstegården. Fæsteafgiften kaldtes småredsel, og bestod i æg, kyllinger, høns, gæs, osv., til præstens bord, som det hed i gamle dage. Men også Degnehusene var mensalgods til præstegården; matr. 9-11 a, 11 b, og 12. Jyderup præstekalds anneksgård lå i Holmestrup. Arkivet fortæller; Anneksgården er overdraget fra Jyderup præstekald til Adlersborg (det nuværende Dragsholm) ved contrakt af 12. november 1780 mod en årlig afgift på 18 Rd. i Rigsmønt og alle tiender af samme. Dette er hvad jeg formår at meddele. Løsechau. Mens Carl Peter von Rothe boede på Aggersvold og samtidig ejede Jyderup kirke, skete der en udvidelse af kirkegården. Pastor Bache afstod 864 kvadratalen af præstegårdens have, imod at godsejer von Rothe årlig betalte pastor Bache 8 Rd. Rigsmønt. I en gammel embedsprotokol fra en skole kan man læse; 1686 blev kirkens går lovformelig overdraget til degneembedet. Det lyder mærkeligt, men reformationens reformatorer var ivrige efter, at den nye slægts ungdom blev oplært i den kristelige børnelærdom, og for at støtte dette blev der enkelte steder udlagt gårde til degnene og givet dem andel i kongetiende. Mon det skulle være forklaringen. Det er hidtil ikke lykkes at finde ud af, hvilken går, det drejer sig om. Jyderup-Holmstrup sognekald har åbenbart været blandt de bedste. Jyderup præstegård Da Philip Gøtzsche var præsten i Jyderup, udbrød der i 1808 en storbrand i Kirkebyen. Præstegården gik op i luer, og sognefogedgården, der lå hvor Jentoft har cykelforretning, nedbrændte til grunden, og fire andre huse blev ildens bytte. Man byggede en ny præstegård, og det er den samme som provst Hjørlund og frue nu bebor. Præstegården er en anselig og stadselig bindingsværksbygning, som vel på grund af sine rene arkitektoniske linjer er fundet værdig til at blive fredet. En præst i Jylland fortæller, at hans gennemsnitsløn lige før år 1900 var: Avling 1955 kr. Højtidsoffer 965 kr. Tiende 1105 kr. Accidenser ved dåb 312 kr. Accidenser ved konfirmation 132 kr. Brudevielser 608 kr. Begravelser 175 kr. Attester 37 kr. I alt 5290 kr. Det var jo mange penge dengang, hvor der kunne købes adskilligt for 100 kr. Denne præst var nøjsom og sparsommelig. sønnernes uddannelse måtte han selv betale, og samtidig var han meget godgørende. Ved højtiderne, når den store bageovn blev ildnet og slagtningen foregik, blev der båret mangt et brød og slagtemad ud til de fattige i landsbyen, men en lignende social forståelse fandt man også på mange gårde og hos andre i en tid hvor man ikke kendte til love om forsorg og omsorg. Da Forstanderskabet opstod i 1841, blev præsten mange steder valgt til formand. Her i Jyderup blev det pastor Bache. Men præstens vigtigste gerning er jo at forkynde evangeliet og derigennem at lære os, hvilke værdier der ligger gemt bag ord som tro, kærlighed og bøn, og historien viser tydeligt, at hvor den kristelige etik ikke aftes i et folk, der går det sin opløsning i møde. V. Rørbech 4 1977 okt.; Udstykning af Jyderup kirke Jyderup nord forsøgtes allerede udstykket i 1859 Men dengang ville ministeriet ikke tillade, at præstegårdsjorden blev solgt - i 1979, 120 år senere, bliver byggeri på området en realitet. 120 år efter, at man første gang forsøgte at får Præstemarken i Jyderup udstykket og bebygget. Det sker i 1979, hvor første etape af Jyderup nord projektet vil blive realiseret. Lokalhistorikeren Vilhelm Rørbech, Jyderup har fundet nogle historiske ting frem om den gamle præstemark i Jyderup. Den var oprindelig på 86 tdr. land plus et enkesæde på 7 tdr. land. Flere præster har forsøgt at få jorden udstykket, for de var oftes ikke landbrugskyndige, og de følte sig besværede ved dette store landbrug. og de første optegnelser om forsøg på udstykning stammer fra 1859, hvor pastor Bache foreslår dette overfor ministeriet. Det svarer imidlertid tilbage, at tiderne ikke er gunstige for salg af jord, og sagen falder. - Gamle kort i arkivet viser, at provst Scharmburg derefter i 1890 får en landinspektør til at udarbejde et udstykningskort over præstegårdsjorden, fortæller Vilhelm Rørbech. Det var hans mening at sælge 50 tdr. land til udstykning, og så skulle præstegården beholde 36 tdr. land plus 7 tdr. land til enkesædet. Denne gang går ministeriet og stiftsøvrigheden med til salget, og det skal foregå ved en offentlig auktion. Men jorden var udpint, og auktionen blev holdt forgæves. Der var ingen, som ville overtage præstegårdsjorden. Præsterne gik i stedet over til at holde en dygtig forkarl eller forpagte jorden ud. Udstykket i 1917 - Endelig i 1917 blev præstegårdsjorden udstykket, fortsætter Rørbech. Af pionererne, som dengang fik jordi i Præstemarken, kan jeg nævne Laurits Kristiansen, Leofred Madsen, Lars Jørgensen, Langhoff og Henry Steensen. Anton Jepsen og H.P. Jensen fik tillægsjord. De første år var der nok af kvikrødder, og foldudbyttet blev kun omkring 6. Men efterhånden som årene gik, blev besætningerne i staldene større, og jorden kom i større gødningskraft. Man nåede frem til et foldudbytte på omkring 17, men man må heller ikke glemme, at dette slægtled oplevede den hårde landbrugskrise i trediverne, hvor indtægterne var små, slutter Vilhelm Rørbech5 |
 | 1961 27. dec.; Festlig TV transmission fra Jyderup
Præstefamilien, børn fra byen og drengekoret med en god optakt til julen Midt i de sidste forberedelser før lillejuleaften måtte vist alle i Jyderup og omegn lige tage sig tid til en halv time foran fjernsynsskærmen, da der i lørdags var transmission fra Jyderup præstegård og kirke, og det fortrød ingen, for det blev en hyggelig og god optakt til julen, ligesom det naturligvis var morsomt at se de kendte ansigter samt interiør og eksteriør fra de to nævnte steder. Forud var gået et par travle dage, hvor en stor stab af teknikere fra fjernsynet havde gjort invasion og foretaget prøver. Bl.a. var det nødvendigt at lægge skinner gennem haven, for at optagervogn og tekniske vogne kunne køre efter de medvirkende, da de begav sig fra præstegården til kirken. Pastor Andreas Hjørlund og præstefuren, fru Kirsten Hjørlund, samt følgende otte børn: Karen Petersen, Høedvej 3, Kirsten Rasmussen, Jørgen Rasmussen begge Stokkebjergvej 3, Lis Christensen, "Trekanten", Poul Hallager, Holbækvej 19, Jan Christensen, Holbækvej 99, Hanne Hjørlund og Torben Hjørlund, Præstegården, havde som tålmodige aktører været gennem et par prøver, før alt klappede som det skulle. |
| Udsendelsen indledtes med hyggelige bindingsværk eksteriør fra den gamle præstegård, børnenes ankomst og modtagelse på trappen, hvor pastor Hjørlund bød indenfor. Her blev børnene anbragt om julebordet og tog del i juleforberedelser af forskellig art, mens præsten hyggesnakkede med dem og fik alle aktiviseret, således at de var meget frie og naturlige og tilsyneladende helt glemte, at der var fjernsynsteknikere til stede. Alle sludrede med og havde det dejligt - også suppleret ved, at fru pastor Hjørlund serverede kæmpestore honning kagemænd og -hjerter. Ind imellem fortalte pastor Hjørlund om "Peters jul" og sin egen barndoms juleskikke, hvorefter præsten sammen med børnene gik til en lille højtidelighed i kirken.
Drengekoret fra København populært kaldet "Parkdrengene", sang stemningsfuldt og smukt en række julesange og salmer. Drengekoret var placeret foran alteret og havde lejlighed til at lytte med, da pastor Hjørlund fortalte lidt om Jyderup Kirke, der er op mod 800 år gammel. Præsten nævnede, at kirkens historie går så langt tilbage, at kun et fåtal af menigheden kunne læse, og at der af den grund var malet kalkmalerier, for at alle kunne følge med i teksten. I Jyderup Kirke er kun enkelte af disse kalkmalerier tilbage, og særligt blev fremhævet billedet af Bethlehems hellige tre konger - et billede man også så på fjernsynsskærmen - og ud fra dette genfortalte præsten juleevangeliet og sluttede med ordet om Jesus som verdens lys. Drengekoret sang endnu nogle salmer, og det var en fryd at lytte til de rene, klare drengestemmer. Udsendelsen "Lillejuleaften på landet", der på alle måder var tilrettelagt, blev smukt afsluttet med et stemningsbillede af kirken i projektørbelysning6 1977 nov.; Da præsten selv drev den jord, der blev Jyderups nye bydel Den gamle præsts fremtids syner bliver til virkelighed, der lang overgår fantasien Mellem Jyderups rækker af præster og provster, har pastor L. N. Spleth, præst i Jyderup fra 1914 til 1939, været den eneste der har drevet præstegårdsjorden, nu benævnet Præstemarken, i det område der skal være Jyderup nye bydel, i forbindelse med anlæg af veje, grønne kiler, m.m. Det store projekt, med de flere hundrede nye boliger, udarbejdet ved arkitektkonkurrence, optager sindene meget og flere ældre borgere kan huske dem der var pionerer på de første udstykninger, som fandt sted i 1917, selvom jorden først blev bebygget i tidsrummet 1919-1920. Allerede i 1859 forsøgte daværende pastor Bache at få ministeriet til at interessere sig for en udstykning af de 86 tønder land, der dengang hørte ind under præstegården, plus "Enkesædet" på Stokkebjergvej, med et jordtilliggende på 7 tdr. ld. Senere - ifølge et gammelt kort - forsøgte provst Scharmburg, om der kunne gives ministeriel tilladelse til, at frasælge ca. 50 tdr. ld. til udstykning. I 1890 blev bevilget salg af de 50 tdr. ld. Salget kunne imidlertid ikke gennemføres på grund af for lave tilbud på den dårlige jord, med ringe bonitet, og derfor måtte jorden fortsat drives ved hjælp af forpagtere og avlskarle. Pionererne I 1914 fik Jyderup sin meget landbrugsinteresserede præst, L.N. Spleth, der fik sat gang i tingene, fik overbevist landbrugsministeriet om, at der burde udstykkes så meget, at der kun hørte en snes tdr. ld. til præstegården, plus "Enkesædet". Ved hjælp af avlskarl ville præsten selv drive den tiloversblevne jord. I forvejen blev områderne lejet ud til købmand Holger Hooge, "Bryggergården" (og "Den gamle Købmandsgårde") smat til møller Jens Clausen, Jyderup Mølle. Fra 1917 skete udstykningen og de første syv pionerer blev følgende; Jens Chr. Hansen (sidste ejer Henry Steensen), Carl Hansen kaldet "Fynboen" (nu Leofred Madsen), Laurits Christiansen (Robert Nielsen), Lars Jørgensen (nuv. ejer ingeniør Jørgen Holm Petersen), Jens Christian Jensen (sidst drevet af gdr. Carl Anton Jepsen, nu Tornved), Otto Hansen (Richard Langhoff, sidst Signe Langhoff) Hans Peter Jensen (nu Preben Söderhamm) Med avlskarl Til stor gælde for pastor Spleth var ministeriet forstående overfor præstens forskellige ønsker med hensyn til hvor meget der skulle høre under præstegården og overlod også til præsten at bestemme, om han ville lade jorden drive på eget initiativ eller ved forpagter. Præsten foretrak, at lade det ske ved hjælp af avlskarl og havde held til at få dygtige og samvittighedsfulde ansatte, hvoraf særligt en mangeårig avlskarl - som benævnelsen dengang var - nød præstens fulde tillid. - De efterfølgende præster var ikke særligt landbrugs minded og landbrugsdriften blev forpagtet ud. Det tidligere "Enkesæde" blev forpagterbolig og var det indtil 1965, da forpagter Edvard Rasmussen, blev gårdejer og flyttede til "Toftegårde" på Høedvej, Jyderup. Edvard Rasmussen drev dog fortsat jorden, mens "Enkesædet" blev lejet ud. Først i 1975 ophørte Edv. Rasmussen at være præstegårdsforpagter og blev afløst af gårdejer Erling Olsen, "Bryggergården", som har drevet jorden indtil den for nylig, sammen med "Enkesædet" blev købt af Tornved kommune. Fremtidssynerne - Sådan er der blevet skrevet historie op gennem tiderne, men de fremtidssyner pastor Bache havde i 1859, om udstykning af præstemarken, bliver i 1979 til virkelighed, omend de nye fremtidssyner, 120 år efter, lang vil komme til at overgå hvad den gamle præst kunne have forestillet sig, idet projektet omfatter en ny bydel med ca. 400 boliger, med veje, beplantede arealer, kiler med rabatter, o.s.v. - Arkitektkonkurrencen omfattede hele Jyderup nord område og heraf bliver Præstemarken den første del, som vil blive bebygget7 1969 1. marts; Kirkeblad (kun uddrag af artiklen) Et mange gane udtrykt ønske er nu opfyldt ved at Jyderup og Holmstrup sogne nu har fået et kirkeblad, udgivet af Jyderup og Holmstrup sognes meninghedsråd. For redaktionen står provst Andreas Hjørlund, Jyderup. Kirkebladet har premiere i denne uge, med udgivelsen af blad nr. 1, gældende for marts og april. På bladets forside vil være tegning af de to kirkesognes udstrækning, omfattende byerne Jyderup og Holmstrup, med de mindre landsbyer indenfor området; Høed, Tornved, Akselholm, Kajemose og Brokøb8 |
